I mit daglige arbejde som selvstændig bruger jeg en enkel model til at sikre god balance i mit eget arbejdsliv.

Mit fokus er ikke så meget på balancen imellem arbejde og fritid, men derimod på balancen imellem forskellige aspekter af arbejdet. Det er ikke fordi jeg arbejder hele tiden, men fordi arbejde er en kombination af en række meget forskellige aktiviteter og processer. Egentligt giver det ikke længere mening for mig kun at bruge ét ord om det jeg gør, når jeg arbejder.

Filosofisk teori med konkrete aha-oplevelser

Inden jeg mødte min model om arbejde, forstod jeg ikke, hvorfor jeg nogle dage fik stor træng til at gennemføre simple og konkrete arbejdsopgaver, som f.eks. at postere billag, indtaste kundeemner i Excel (det var før jeg fik mit CRM-system), eller – når jeg kom hjem – slå græsplæne eller hænge en hylde op.

Jeg forstod heller ikke hvorfor jeg andre dage kunne få stor tilfredshed ud af en lang snak med fx en gammel kunde, selvom der aldrig kom noget konkret ud af samtalen.

Endelig forstod jeg ikke, hvorfor jeg indimellem måtte lægge alle driftsopgaverne til side og tage mig god tid til et fokuseret arbejde med min langsigtede strategi for virksomheden. Jeg troede egentlig at den rigtige strategi for min virksomhed bare ville vokse frem af sig selv gennem mine akkumulerende opgaver og aktiviteter. Men strategier emergerer ikke. De kræver fokus, vilje, hårde beslutninger og skarpe valg.

Filosofien bag modellen

Jeg gjorde mig, min mageløse opdagelse, i forbindelse med mit phd-projekt, hvor jeg stiftede bekendtskab med filosoffen Hannah Arendts tænkning om menneskers arbejde. Hannah Arendt (1906-1975) var én af det 20 århundredes største politiske tænkere. I 1958 skrev hun hovedværket The Human Condition (Menneskets Vilkår, 2005, Gyldendal), hvor hun præsenterede sin filosofi om tre grunddynamikker i menneskers arbejde.

Kort fortalt udviklede Hannah Arendt en enkel og genial teori om arbejde. Hendes hovedtanke var at menneskers aktiviteter kan inddeles i tre meget forskellige grundkategorier som hun kaldte for Labor, Work og Action.

Hendes filosofi er først og fremmest en historisk analyse af forståelsen af arbejde gennem tiderne. Men den kan efter min mening også bruges praktisk, som en daglig arbejdsfilosofi.

Labor er det daglige slid, rutineopgaverne, det nødvendige slid, der for mange bare skal overstås. (Og kære millenium’er: der kommer aldrig en teknologi, der kan tage trædemøllen ud af livet.)

Work er fremstilling. Det er udvikling. Det er realisering af projekter, mål og resultater.

Action er tale og handlinger imellem mennesker. Action handler om dialog, værdier og idéer. Action er det kreative arbejde, det er en mere fri proces i forhold til labor og work. Vi er i Action, når vi gør noget, der er vigtigt for os, og ikke fordi, der noget vi skal, eller fordi det er nyttigt. Action kræver engagement, passion, frihed og indlevelse.

  • Labor handler om at få tingene gjort. Her skal jeg ikke spørge om det er sjovt eller om jeg har lyst. Det skal bare gøres før eller senere. Tilgengæld venter der en belønningsoplevelse når jeg har løst laboropgaverne. Jeg klarede det. Nu stemmer kassen. Ny fik jeg ryddet op i indbakken. Labor giver en slags eksistentiel tilfredshed. Mennesket mod naturen, mod de hårde grundvilkår i enhver iværksætters liv.
  • Work handler om at skabe noget. Det er en længere proces med løbende delmål. Det er også en fokuseret proces, hvor jeg må lægge al min energi og flid ind i skabelsesprocessen. Her kan jeg ikke multitaske. Her må jeg være koncentreret. Fokuseret. Det handler om at lukke ned for ydre stimuli. Tilfredshedsoplevelsen handler om, at jeg sætter noget i verden som ikke var der før. Noget som JEG har været med til at skabe. Work er instrumentel og nytte-fokuseret og bruger en kausal logik.
  • Action er en meget mere fri proces. Her forbinder jeg mig med de ting, der driver mig (og ikke hvad jeg selv kan drive frem). Her arbejder jeg mere spontant, mere frit. Action er en inspireret og kreativ proces. Det er idégenerering. Samtale. Dialog med andre om det væsentlige i livet. Her får jeg en dybere oplevelse af mening og fællesskab. Vi kan være mennesker sammen.

Det rette ‘mindset’ til den rette opgave

Da jeg opdagede, at arbejde ikke kun er én ting, men i virkeligheden et dynamisk samspil imellem tre meget forskellige processer, fik jeg pludselig et sprog for mine skiftende oplevelser af motivation og mening i jobbet. Jeg fik struktur på mit arbejdsliv og overblik over dets skiftende processer.

Jeg forstod intuitivt at det måtte handle om at sikre en god balance imellem de tre – en sund integration i hverdagens og ugens arbejdsliv.

Alt det jeg laver i min virksomhed kan inddeles i én eller flere af de tre processer. Nogle opgaver er rent labor, andre rent work og andre igen rent action. Og rigtig mange opgaver er en kombination, hvor opgaven bevæger sig igennem forskellige faser.

Sagen er den, at hver kategori kalder på en særlig indstilling eller et særligt mindset. Fx gik det op for mig at jeg ikke kan ‘implementere’ action. Action kan ikke arbejdes frem, med de samme logikker som jeg bruger i work. Man kan fx ikke implementere en ny organisationskultur, på samme måde som man implementerer et nyt it-system. Når jeg er i work skal jeg være fokusseret. Når jeg er i action skal jeg give slip.

Slut med dårlig samvittighed

Nu bruger modellen aktivt til at sikre mig at jeg har den rette indstilling og den rette forventning til mit engagement. Slut med at forvente at labor kan blive sjovt. Glæden ved labor kommer derimod ved at jeg holdt ud på trods. Hvis det er sjovt er det ikke labor. No pain, no gain.

Slut med at være ‘rummelig’ og spørge gud og hver mand om deres mening om min virksomhed. Work kræver fokus. Det handler om hvad jeg vil.  Det handler om at vælge, og det har en pris. Som Karen Blixen sagde: ‘Hvis du vil finde den hellige gral, skal du ikke have barnevogn med.’ Work kan man ikke bare snakke og brainstorme sig til.

Slut med at tro at action kan jagtes og indhentes på samme måde som jeg jagter målet i Work. Slut med at tro, at der for enhver pris skal komme noget ud af action. Tværtimod skal jeg lære at give slip og være tilstede når jeg er i action.

Tre former for belønning:

Arbejdsflow Hannah Arendts handlingsfilosofi

Labor, i tilpas mængde, er sundt for mig. Det er opgaver jeg ikke skal tænke så meget over, men bare få gjort. Der kan være en sund rytme i laborarbjedet a.la. ‘wax on, wax off’. Laber er ikke personligt, men anonymt. Jeg behøver ikke elske det. Det har egentligt ikke noget med MIG at gøre. Jeg er bare et menneske i live i denne verden, der gerne vil overleve, derfor må jeg arbejde. Det er der noget afslappende over. Samtidig giver veludført labor en eksistentiel tilfredshed. Jeg har klaret dagens kamp mod naturen, mod kaoskræfterne, mod hverdagens problemer. Så kan jeg gå træt og tilfreds i seng.

Work gir mig noget andet. Her skaber jeg noget. Bygger noget. Sætter noget i verden som ikke var der før. På den måde er jeg med til at sætte mit aftryk på denne verden. Jeg skaber noget, der har en mere blivende karakter og som måske står til eftertiden. Man bliver ikke rig af labor, men kan man blive meget rig af work. Work har et resultat. Et færdigt produkt. Jeg kan nyde mit produkt. Det har netop noget med MIG at gøre. Jeg kan spejle mig i de genstande jeg skaber. Det kan opleves som en anerkendelse af MIG, hvis mit produkt fx sælger godt. Work kræver fokus og opofrelse, men resultatet kan være det hele værd.

Action gir mig noget tredje. Her ligger der en dybere oplevelse af mening og en genuin oplevelse af fællesskab. Action kan jeg ikke gøre alene. Her er mening ikke noget jeg finder, men noget der finder mig. Her kan jeg opleve at jeg er med i noget, der er større end mig selv. Action er non-materiel. Her gør vi ting, der betyder noget for os. Ting der er formål i sig selv: det gode, det sande, det skønne. Ført i action kan jeg realiserer mig selv som menneske. Men det er på en selvforglemmende måde, for her handler det om noget andet end mig. Action kræver af mig at jeg deltager. Involverer mig i noget og ikke bare forbliver tilskuer. Her må jeg træde i karakter i eksistentiel forstand. Give mig til kende for mine omgivelser. Her ligger en dyb belønning, der transcenderer den belønning jeg finder i labor og work.

Aller vigtigst:

Problemet med det moderne liv ifølge Arendt er at vi ikke er gode til Action. Vi har styr på Labor og vi er rigtig gode til Work. Men uden Action, bliver vi genstandsgjorte. Vi bliver som robotter. Vi får et liv uden dybde, mening og fællesskab. – For mig er det især hendes tanker om Action, der er mest inspirerende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *