Fællesskab er et at tidens helt store plusord. Det er kort sagt guld værd. Ifølge forskningen kan et godt fællesskab forlænge dit liv og det kan styrke din oplevelse af mening, glæde og overskud i hverdagen. Parolen lyder:

Uanset hvad du gør, så gør det sammen!

Flere og flere virksomheder og HR-afdelinger er ved at opdage betydningen af et godt fællesskab på arbejdspladsen. Det er en væsentlig del af den mentale sundhed og mindst lige så vigtig som god kost, søvn og motion.

Fællesskab på jobbet er blevet et vigtigt fokusområde fordi de gode fællesskabsoplevelser ikke længere synes at være så hyppige og så dybe, som de måske tidligere har været. Noget tyder på at fællesskab i dag er blevet en mangelvare i mange menneskers liv. Sociologerne taler om at meget fællesskab er forsvundet i det moderne menneskeliv.

Mange landsbyer og nærområder er blevet tømt for deres tidligere funktioner. Fagforeningsfællesskabet er  ikke så betydningsfuldt som tidligere. Åndslivet dyrkes ikke længere på samme måde i kirker og forsamlinger. Idrætsforeningen og håndboldklubben er blevet erstatte af et fitnessabonnement og tilfældige spinninghold. Menneskeslige relationer er blevet erstattet af digitale algoritmer. Bekendtskaber og venskaber er blevet erstattet af professionelle netværksrelationer.

Der er forskel på fællesskab

Noget af det, der kendetegner de gode fællesskabsoplevelser udenfor arbejdet er at de meningsfulde i sig selv.

Fællesskab er ikke bare fællesskab. Der er forskel på om man er sammen om noget ud fra en indre værdimæssig overbevisning, eller om man ‘bare’ arbejder sammen ud fra en mere professionel og kontraktmæssig tilgang.

Ifølge den tyske sociolog og dannelsestænker Ferdinand Tönnies (1855-1936) eksisterer der en væsensforskel imellem det frie og spontane engagement og det målrette og professionelle samarbejde i virksomheder og organisationer.

Tönnies skelnede imellem:

Gemeinschaft = fællesskabet,

og Gesellschaft = selskabet.

Når man er sammen i Gemeinschaft – i fællesskabet – er der tale om en gruppedannelse, der er knyttet sammen af en væsensvilje (Wesesnswille), dvs en vilje til det væsentlige ud fra spontane og ureflekterede følelseshandlinger.

Når man er sammen i Gesellschaft – i selskabet – eller institutionen, er der tale om en gruppedannelse, som er knyttet sammen af en vilkårlig vilje (Kürwille), dvs fokuserede og bevidste viljeshandlinger, hvor man gør noget med overlæg, hensigt og fokus på mål og formål.

I gemeinschaft hersker der et indre bånd imellem mennesker. Man er bundet sammen af værdier, traditioner, sprog og kultur. Man er sammen om noget, som er godt i sig selv, og som bærer sit eget formål, sin egen mening.

I gesellschaft er man bundet sammen gennem et ydre bånd. Her hersker der en bevidst og fokuseret interesse for noget man gerne vi opnå, og fællesskabet bliver et middel til at opnå dette. I gesellschaft er man kontraktpartnere, interesse- og byttepartnere.

Ægte fællesskab er altid meningsfuldt i sig selv

Fællesskab er ifølge Tönnies noget mere, end bare det at være sammen om praktiske eller teoretiske gøremål. Der knytter sig en fundamental menneskelig oplevelse af frihed, engagement, mening, glæde, dybde, gensidighed og generøsitet til den ægte fællesskabsoplevelse.

Når man er sammen i fællesskab, hvor der hersker ‘væsensvilje’ er man sammen om noget, der er større end en selv. Man engagerer sig i noget, som man kan give sig hen til og på en måde forsvinde i. Det er et engagement, hvor man kan lade sine spontane energier få frit løb i det man arbejder med (Pahuus, 1998:90).

Dette frie, spontane og kreative engagement er guld for den moderne arbejdsplads. Det er sådan noget HR-afdelingen drømmer om at kunne forløse i virksomheden. Tænk hvad det kunne betyde for kundeoplevelsen, for innovationen, for kvalitetsudviklingen og for den daglige arbejdsglæde.

Problemet er bare at dette frie og spontane engagement ikke kan ledes, styres eller faciliteres på samme måde som det professionelle, kontraktmæssige og målrette fokus. Man kan ikke købe folk til fællesskab. Man kan ikke skrive det ind som et performancemål.

Hvis man ønsker en organisationskultur med høj væsensvilje kan man ikke bare implementere det som et andet IT-system.

Kompetence + dannelse

Det frie menneskelige engagement er i bund og grund noget, der mere har med dannelse end kompetence at gøre. Det skal slet ikke styres eller ledes på samme måde, men skal i stedet slippes løs i organisationen. Egentlig kan man sige at det skal elskes frem. HR-afdelingen kan højst styre anledningerne for at det gode fællesskab kan etablere sig, selve fællesskabet skal opstå af sig selv.

Med andre ord, kan man kun udvikle det gode fællesskab ad indirekte vej. Man kan sige at det er et biprodukt af ordentlighed, gode værdier, etik og god kultur.

Kigger man lidt nærmere på emnet, viser der sig et paradoksalt modsætningsforhold mellem dette frie- spontane og ægte selvledende engagement på den ene side, og organisationens kontraktmål, KPI’er, styringslogikker, New Public Management, kvalitetsreform, LEAN-management og øvrige former for neoliberale styringsværktøjer.

Betingede og ubetingede værdier

Man kan sige at der er forskel på betingede og ubetingede værdier. Betingede værdier er værdier, der er gode fordi de fører noget godt med sig. For eksempel kan et stykke arbejde være godt fordi det bidrager til resultatskabelsen. Ubetingede værdier, er værdier, der er gode i sig selv. Her handler det ikke om at værdien skal bidrage med noget eller til noget, men at den er god i sig selv. Det kunne for eksempel være spørgsmål om det gode, det sande og det skønne, dvs. spørgsmål om etik, videnskab og æstetik.

Hvis der skal herske ægte fællesskab i den moderne organisation, skal de ubetingede anliggender også i spil. Man skal sige at vi skal kunne være mennesker på jobbet, hvor vi ikke kun er nyttefulde, men også mål i sig selv.

Det gælder for de ubetingede anliggender at det er noget vi ‘ejer’ i fællesskab. Oplevelsen er vores. Den tilhører ikke aktionærerne.

Hvis du ønsker at læse mere om betingede og ubetingede anliggender, og om dynamikken og spændingerne mellem ægte fællesskab og moderne performancemål kan du læse videre i Jakob Skovs glimrende bog: ‘Det brændende Engagement’ (Gyldendal 2009).

“Fællesskaber er et sted for den ubetingede, gensidige given, gavegivningen og delingen frem for den kontraktbaserede noget for noget-udveksling. […] Fællesskabet er altså et sted, hvor ejendomsrettens dit og mit er opløst.” Jakob Skov, Det brændende engagement s. 61.

GemeinsschaftGesellschaft
FællesskabetSelskabet/institutionen
Mål i sig selvMiddel til noget
VæsensviljeVilkårlig vilje
Det fælles bedsteNoget for noget
”det ægte samliv””det flygtige og overfladiske”
Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *