En præst holdt tale for en flok konfirmander. Han stod med et termometer i den ene hånd og en termostat i den anden. Og så sagde han til de unge, at der er to måder man kan leve sit liv på. Man kan enten leve sit liv som et termometermenneske, hvor man tar’ den sammen ‘temperatur’ som i omgivelserne. Eller man kan leve sit liv et termostatmenneske, hvor man selv bestemmer sin ‘temperatur’ og tilmed er i stand til at ændre temperaturen i omgivelserne omkring én.

Termometeret er et måleapparat. (Billedet til venstre, hvis nogen skulle være i tvivl.) Det måler temperaturen i omgivelserne, og så tager det selv, den samme temperatur. Det tilpasser sig, så at sige. Det ændrer ikke på noget og der sker ikke nogen påvirkning. Det er der bare, registrerende og iagttagende.

Moderne termostater måler også (billedet til højre). Men det, der er termostatens primære funktion at ændre på temperaturen i omgivelserne. Den har en ‘kilde’ et andet sted fra, og med den kan den ændre temperaturen ved enten at skrue op eller ned for kilden. Termostaten registrerer ikke kun, den påvirker.

Termometermennesket er et reaktivt menneske. Det reagerer på krav og forventninger i omgivelserne og søger bare at tilpasse sig. Når et termometermenneske træder ind i et lokale, hvor der fx er meget frustration eller anspændthed, bliver det selv frustreret og anspændt. Det tager blot temperaturen i lokalet og tilpasser sig.

Termostatmennesket er derimod proaktivt. Det forholder sig selvstændigt og kritisk til krav og forventninger fra omgivelserne. Når et termostatmenneske træder ind i et tilsvarende lokale er det i stand til enten at skrue op eller ned for den pågældende temperatur.

Søren Kirkegaard ville måske kalde termometermennesket for en spidsborger. Det er et menneske, der ikke at opdaget sig selv. Termostatmennesket er derimod mere ‘eksistentielt’. Det har opdaget sig selv og vil noget med sit liv. Kierkegaard ville måske kalde termostatmennesket for en æstetiker. Det er et menneske, der har sig selv med ind i de processer, det indgår i.

Jeg vil gerne være et termostatmenneske. Jeg vil gerne kunne skrue lidt op eller ned for mig selv, så jeg kan være en positiv forskel for mine omgivelser. Men det kræver at jeg er i stand til at mærke mig selv og at jeg har modet til at være i mig selv og endelig stå ved det, jeg finder i mig selv. Det er ikke let, men det er noget af det jeg går og øver mig på i hverdagen.

Hvad med dig? Hvad tænker du om termometermennesket vs. termostatmennesket?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *