Nogenlunde sådan hørte jeg en direktør sige om et kursus i europæisk idéhistorie som han havde deltaget i på åbent universitetet.

Kurset handlede ikke om ledelse. Der var ingen ledelsesværktøjer, ingen styringsmetoder og ingen forretningsmodeller. Heller ikke strategi eller implementering. Ingen optimeringslogik. Ingen måling af resultat eller effekt. – Kun de rå tankekoncepter fra historiens allerstørste tænkere, de store -ismer, ideologier og åndstraditioner. Alligevel sagde han, at det var det bedste lederkursus, han nogensinde havde deltaget i.

Hvorfor siger en leder at et kursus i klassisk idéhistorie er et eminent lederkursus?

  • Måske fordi det kan tilbyde en sjælden dybdedimension til lederskabet. Den leder, der allerede har sine ledelsesværktøjer på plads, er måske på jagt efter noget andet og mere, noget der kan sætte lederskabet i perspektiv. Noget, udefra, der er rundet af andre logikker end dem fra salg, optimering, konkurrence, strategi, it og bundlinje.
  • Måske fordi det tilbyder tanker som man kan tænke med i. Idéer, man kan finde sig selv i.
  • Måske fordi det ikke giver løsninger, men i stedet hjælper lederen til at stille spørgsmål.
  • Måske fordi det giver lederen en mulighed for at komme til bunds i det hele. Danne sig et overblik over virvaret af nye ledelsesbegreber og ledelsestrends, og om muligt finde en personlig kontinuitet i sit lederskabet.
  • Måske fordi det kan give mening og retning til det personlige lederskab. Skabe et rum for genuin refleksion med indre dialog om det væsentlige i lederlivet.

Findes der et bedre grundlag?

Idéhistorie er et forsøg på at kortlægge de store tanker, begreber, teorier og forestillinger som har udviklet sig igennem menneskehedens historie. Et kursus i idéhistorie er nedslag i udvalgte tekster og tanker om videnskab, politik, filosofi, religion, kunst, kultur og teknologi.

Det er nemlig ikke kun teknologihistorien, der har ført menneskeheden fremad med banebrydende innovationer. Også idéerne om menneskelivet, om meningen, om værdierne, om pligten, om kaldet, om friheden, om selvet, om fællesskabet, om samfundet har udviklet sig over tid og flyttet menneskeheden fremad mod nye muligheder.

Idéhistorie er de store ideers kampplads. Nogle idéer er bukket under i mødet med overbevisende argumenter fra konkurrerende idéer. Andre idéer har vist sig overlegne og stadig står efter flere tusind års brug.

Er kursus i idéhistorie styrker evnen til at skelne de bedre idéer fra de ringere. Findes der et bedre grundlag at efterprøve tidens aktuelle ledelsestrends end mødet med historiens største idéer?

Led med ’stoisk ro’ eller ‘eksistentiel indlevelse’

Idéhistorie kan sagtens bruges i praksis. Prøv for eksempel at besøge antikkens gamle stoiker og bliv inspireret af deres udødelige tanker om fornuftens forrang, om personlig integritet og om kølig selvbeherskelse. Det er på en måde ligesom mindfulness, bare i en mere maskulin udgave.

Eller læs dig ind på Søren Kierkegaards eksistentielle tanker om livet som både en gave og en opgave. Og bliv bedre til at konfrontere dit liv med eksistentiel indsigt og indlevelse.

Eller tag dine grundlæggende antagelser i livet op revision med Ockhams berømte ragekniv eller Nietzsches ubønhørlige hammer.

Husk også at slukke for autopiloten

Vi har brug for at tænke os om skrev Hannah Arendt. Vi har et ansvar for det liv vi lever og de valg vi træffer. Vi må ikke gå søvngængeragtigt igennem livet med blind tiltro til at systemet nok skal klare tingene for os. Der er en kunstighed i teknologisamfundet som skader os advarede Løgstrup om tilbage i 1970’erne [Norm og spontanitet].

Vi har brug for at være mennesker. Markedet kan ikke af sig selv producerer den etik vi har brug for. Vi må ikke tro på at teknologisamfundets algoritmer kan give os de rigtige svar.

Selv i en professionel og systematisk tid er det til syvende og sidst det personlige engagement, der gør forskellen. Mere end nogen sinde brug for at investere i det personlige lederskab.

Få historiske perspektiver på dit daglige lederskab

I en tid hvor alle kigger frem ad og stirrer ned i krystalkuglen for at spotte nye trends og vilkår, kan der være en pointe i at standse op og kigger en ekstra gang i historien, i alt det gamle tankegods efter dybere indsigt.

Måske er der noget vi har glemt, noget vi måske vidste engang, men som vi i dag har glemt i jagten på alt det nye?

Den engelske forfatter og kritiker Samuel Johnson har ironiseret over forholdet mellem det nye og det gode: det nye er ikke altid godt, og det gode er ikke altid nyt!

Lederudvikling kan bruge idéhistorie på mange måder. Omdrejningspunktet er de mere bløde ledelseskompetencer som ledelse af relationer og det personlige lederskab. I virkeligheden er det de ‘bløde’ ledelseskompetencer, der er de mest vanskelige!

3 eksempler på anvendt idéhistorie i lederudvikling:

  • Kend din grundetik. Find ud af om du mest af alt er en dydsetiker, en nytteetiker eller en pligtetiker. Forstå organisations etik og hverdagens spændinger og dynamikker imellem de tre store etikker. Bliv kloger på ledelsesdilemmaer, indre spændinger og ‘modstand’ ud fra klassisk etikteori. Styrk din dømmekraft og træf bedre beslutninger med den etiske ledelsesmodel…
  • Mærk din arbejdsglæde. Forstå arbejdslivets dynamikker og balancer med Hannah Arendts enkle og geniale filosofi om arbejde: Labor, Work & Action. Analysere din trivsel, engagement og arbejdsglæde ud fra tre eksistentielle grundkomponenter, der handler om Nødvendighed, Mulighed og Fællesskab. Få filosofisk balance i arbejdslivet med kroppens, håndens og åndens arbejde…
  • Vælg dit lederskab. Udvikl dit lederskab i lyset af Søren Kierkegaards skarpe eksistenstænkning. Afslør din indre spidsborger. Kom forbi fantasten i dig selv. Se mulighederne og begrænsningerne i etikerens lederskab og kast dig ud i en eksistentiel indlevelse med indsigt og lidenskab…

Læs mere om filosofi i lederskab og arbejdsliv på VitaActiva.dk: foredrag, lederskab, arbejdsliv…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *