Inspiration til arbejdsglæde, engagement og fællesskab

Styrk medarbejdernes arbejdsliv med filosofiske seminarer og workshops.

Prøv kræfter med filosofisk refleksion og tænkning, og skab en arbejdskultur med større indsigt, indlevelse og ejerskab.

Få mere robuste og reflekterende medarbejdere med god egenomsorg og ansvarlig ejerskab.

Filosofi handler om at undres. Lær dit team at udfordre vante arbejdsgange og stille nye, skæve og udviklende spørgsmål til den bestående praksis.

  • Få bedre balance i arbejdslivet med en seminardag om Hannah Arendts arbejdsfilosofi
  • Forstå etiske konflikter og dilemmaer på arbejdspladsen med viden om de tre store etikker
  • Styrk organisationens selvledelseskultur med engagement, indlevelse og ejerskab
  • Styrk diversiteten og skab rum for introvert arbejdskultur

Ring til mig på 24 41 78 99, og hør mere om hvordan filosofi kan bruges til at udvikle et sundt og stærkt arbejdsliv.

Julerefleksioner til arbejdslivet

Juletid er refleksionstid.

Giv dit team noget godt at tænke over i den mørke tid. Sæt en time af til et inspirerende juleoplæg om trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.

Gør brug af højtiden. Styrk medarbejdernes egenomsorg med en kort  inspiration, der giver stof til eftertanke.

Stop op og tænk over det store i livet. Reflekter over de små ting i hverdagen og bliv mere nysgerrig og forventningsfuld i dagligdagen.

 

Julen er alle tiders nudge. Det er en fantastisk anledning til refleksion, fællesskab og nærvær på arbejdspladsen.

Tænk over, at livet ikke kun er noget vi skal gribe ud efter, men også noget vi skal være grebet af.

Ring 24 41 78 99 og hør mere om hvordan vi kan skræddersy et inspirationsoplæg, der passer til jeres udfordringer.

Seminar: Kend din grundetik

Workshop om dilemmaer, etik og dømmekraft!

Lær at håndtere etiske dilemmaer og bliv mere bevidst om din egen grundetik.

Træf gode beslutninger med etisk indsigt, og forstå dynamikker og dilemmaer imellem pligtetik, nytteetik og dydsetik.

Hvordan håndterer man for eksempel dilemmaer imellem en personlig dydsetik, en faglig pligtetik og en organisatorisk nytteetik?

Workshoppens etikmetode bygger på en veletableret filosofisk tradition, der blandt andet kan bruges til at kvalificere moderne ledelse og støtte op om lederens beslutningsproces i vanskelige situationer.

Bliv mere afklaret omkring dit eget etiske grundlag, og stå stærkere og mere beslutsom i vanskelige situationer.

Ring til mig på 24 41 78 99, og hør mere om hvordan et etikseminar kan skabe værdi i jeres organisation.

Seminar: Arbejdsliv og fællesskab

Få inspirationen tilbage i jobbet. Forstå dynamikkerne i motivation og arbejdsglæde, og bliv klogere på latente konflikter.

Kort sagt: forstå dit arbejdsliv med Hannah Arendts enkle og geniale filosofi om arbejde.

Arendts teori skelner mellem tre grundformer for menneskelig aktivitet: arbejde, fremstilling og handling. Hver form rummer et særligt eksistentsvilkår og tilbyder samtidig en særlig meningsoplevelse:

  • Arbejde – det nødvendige slid
  • Fremstilling – den fokuserede proces
  • Handling – det værdimæssige fællesskab

Arendts teori er en eksistentiel øjenåbner, der giver filosofisk indsigt i hverdagens udfordringer, muligheder og rytmer.

Få et både sundere og mere produktivt arbejdsliv. Lær at finde din egen balance mellem arbejde, fremstilling og handling, og bliv mere langtidsholdbar med god egenomsorg.

Bestil et foredrag på 24 41 78 99, og få eksistentiel indsigt i dit eget arbejdsliv.

Seminar for introverte ildsjæle

Dette seminar handler om at begå sig som introvert medarbejder i en ekstrovert organisationskultur. Seminaret giver inspiration og værktøjer til at stå fast og træde frem med ‘introverte kompetencer’.

Vi har brug for de introverte medarbejders evne til at reflektere, efterprøve og kvalitetssikre organisationens mål og processer.

Bliv mere bevidst om dine introverte styrker og udfordringer.

Vær med til at udvikle et kreativt og mangfoldigt arbejdsmiljø, der også giver plads til de introverte medarbejdere.

Indhold

  • Hvad vil det sige at være introvert?
  • Hvordan får man mere energi som introvert?
  • Hvordan bringer man sig selv i spil og gør sine kompetencer som introvert mere synlige?
  • Hvordan arbejder man sammen med ekstroverte kolleger og chefer?
  • Sådan kommer du ud af din introverte komfortzone!
  • Jo, introverte kan blive fremragende ledere.

Læs interview i djøfbladet:
“Sådan bliver du mere synlig”

Referencer

"Tommy formår hurtigt at skabe en relation og kontakt. Han præsenterer teori som kan være svær på en relevant og nærværende måde. Hans undervisning danner rammen for et rum med spændende ledelsesmæssige refleksioner set udfra filosofiske anskuelser."

Janus Bach Jensen, Centerleder, Socialpsykiatrien, Vordingborg Kommune

"Med sit behagelige og vidende væsen er Tommy et meget stort aktiv i enhver diskussion omkring personlig udvikling. Jeg har personlig haft meget stor glæde af hans input og ideer og kan på det varmeste anbefale Tommy."

Morten Frederiksen, Business Controller, DONG Energy Thermal Power

"Fra et medarbejderssynspunkt faciliterer og legitimerer Tommy, via hans foredrag, en åbenhjertig diskussion om at skabe sin egen eksistens. Gennem den efterfølgende dialog som Tommy bistår, opstår der et rum hvor modsætningsforholdet og samhørigheden mellem virksomhed og ansat kan diskuteres og balanceres."

Jesper Høyer Nielsen, Business Analyst, DONG Energy