I efteråret deltog jeg i et fantastisk filosofikursus på Filmskolens Efteruddannelse. Kurset var arrangeret af den altid inspirerende filosof Malene Trock Hempler, som gav nogle fantastiske oplæg om Kierkegaard, Hannah Arendt, etik, tænkning og eksistens.

Malene havde blandt andre inviteret en af Danmarks førende digtere Søren Ulrik Thomsen, der med stor passion fortalte om sin kunstneriske skabelsesproces. Ulrik Thomsen tegnede blandt andet denne figur på tavlen og fortalte hvordan et digt udvikler sig og formuleres i forskellige versioner i spændingsfeltet mellem form og indhold. Kun version 4, 5 og 6 er egnet til udgivelse ifølge Ulrik Thomsen. Version 1, 2 og 3 er rige på indhold, men halter efter i formen. Version 7, 8 og 9 er meget formstærke, men mister for meget af det indholdsmæssige.

Et fandens arbejde…

Det bedste produkt er ifølge Ulrik Thomsen en vellykket spænding imellem form og stof (indhold). Ofte starter processen meget kreativt. Den første strofe er en Guds gave, sagde en fransk digter. Den næste er et fandens arbejde.

Kunsten er ikke bare at være inspireret. Kunsten kommer bagefter. Livsfilosoffen Vilhelm Grønbæk har et sted skrevet at inspiration er en byrde, der må ‘lettes’ gennem arbejde. (Det har jeg skrevet lidt om i et tidligere blogindlæg).

Håndværket er det vigtigste af det hele siger Ulrik Thomsen, men samtidig også det mindste. På den ene side skal digteren vente på inspirationen. Det er det passive aspekt af kunstprocessen. Overfor det står det aktive aspekt. Det maskuline. Formningen. Håndværkeren skal hele tiden træne og udvikle og akkumulere det håndværksmæssige, men samtidig fortaber man sig hele tiden i det man indvinder. Vi må konstant både lære og aflære. Dygtiggøre os i metoderne og frigøre os fra dem igen.

Skriv verdens bedste ansøgning!

Søren Ulrik Thomsens tænkning om kvalitet i den kreative proces er meget inspirerende. Ofte fremstilles kvalitet som den ene pol på en lige linje mellem godt og skidt. Men måske er kvalitetsprocessen ikke kun en lige linje, men i virkeligheden en bue bevægelse, en dynamisk proces imellem krav om form og indhold.

Hvordan produceres fx en god ansøgning? En LinkedIn artikel? En forretningsplan? En projektbeskrivelse? Selvom erhvervslivets tekster har en helt anden natur end kunstens (det er især nytteværdien, der gør forskellen, kunstens skønhed er ofte knyttet til dens formålsløshed), er der måske alligevel en ting eller to at lære fra digternes værksted.

Måske skal du overveje næste gang du skriver en vigtig ansøgning om du er ved at komme for langt væk fra din oprindelige originalitet og er blevet alt for formfokusseret i seachbranchens generaliserende udtyrk og standardskabeloner.

Spændingen mellem form og indhold er i virkeligheden en gammel diskussion indenfor både filosofi, kunst, æstetik, litteratur, fysik mm. Der findes efterhånden ikke den filosof eller kunstner, der ikke har en klar mening om spændingsforholdet mellem stof og indhold. I kulturhistorien er debatten bølget frem og tilbage imellem perioder, hvor man har lagt særlig vægt på det formmæssige og perioder hvor man har lagt vægt på det indholdsmæssige.

I vor tid med flere og flere systemiske og digitale løsninger og kunstige intelligenser er der måske igen ved at komme overvægt på formsiden. Vi dyrker de stærke kopier af de velafprøvede løsninger. Måske er det på tide med en ny indholdsbølge. En ny revolution af stof over form.

Kunsten at sælge filosofi til erhvervslivet

Siden kurset har jeg ofte tænkt på Søren Ulrik Thomsens model. Man kan sige at jeg lever af at formidle gamle filosofiske idéer til moderne organisationer og ledere. Jeg har en dyb og tung humanistisk uddannelse (cand.theol) og oven på det en phd-grad i ledelsesfilosofi. Det kan med andre ord blive meget nørdet og det er ingen hemmelighed at jeg er meget stærkere på indholdssiden end på formsiden.

Ét er at være passioneret. Noget andet er at gøre sig forståelig. Og kunsten må være jf Søren Ulrik Thomsen at mestre begge dele i en konstant spænding.

Jeg er også ved at lære det – tror jeg nok. Jeg er ved at lære at pakketere mine idéer og tanker til konkrete oplæg, forløb og filosofiske produkter, der giver mening for kunden og som kan bruges i praksis. Modellen hjælper mig til at finde min balance imellem det indhold jeg er så forgabt i og den form det må og skal få, hvis det skal blive til inspiration for mine kunder.

PS:

Nej, kære effektiviseringsekspert, du kan ikke bare nøjes med skrive de første fem versioner, eller slet og ret springe frem til 5’eren med det samme. Søren Ulrik Thomsen sagde at ideen om det færdige værk, kan man først se når det er færdigt. Dette minder i øvrigt meget om et princip fra Ole Fogh Kirkebys filosofiske coachingform: protreptik, der siger at du først ved, hvad du tænker, når du hører dig selv sige det.

Der ligger en balance i alt dette, en balancen mellem livsverdnen og systemverdnen (ifølge Habermas). Det menneskelige skøn mangler altid i systemverdnen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *